|
Nedennævnte er venligst
lånt og "klippet" fra vores ven Stougaard´s nyhedsside hos U15 i Gladsaxe:
Gladsaxe Ishockey U15
Nyt om holdet.
09.-02.-2009.
Fed
cup i Esbjerg. 10 friske drenge og lidt lånere i et par kampe. Det blev en
fin oplevelse. For en gangs skyld var det et hold, der var til cup. Et hold
der stod sammen og et hold, som spillede som et hold. Og en kæmpe udvikling
af enkelte spillere undervejs. Første kamp kl.07.30 om morgenen mod de hårdt
spillende englændere fra Nottingham. Men de blev fysisk sat til vægs, gjorde
de. En meget flot kamp, som vi i perioder dominerede helt. At vi taber den
med 2-1 er ikke helt efter spil og chancer, men fandens uheldigt. I denne
kamp så vi Patrick Vollesen spille sin bedste kamp nogensinde. Der blev
tryllet med stopfinter og overblik, fine afleveringer til holdkammerater og
dejlige rene tacklinger og et par ikke helt så rene. Men en meget meget flot
kamp. Og specielt en god holdindsats.
Den
næste kamp gider vi ikke tale om. Ikke fordi vi spillede dårligt, men fordi
en dommer, som mente, at det var ham, de var verdens navle, syntes, at han
ville brilliere. Vi spillede faktisk igen flot hockey, men af hensyn til
spillernes ve og vel, var vi nødt til, at stoppe kampen midt i 2. periode,
da dommeren gik amok. Og da jeg ikke ville være vidne til masse slagsmål,
var det bedst, at gå i omklædningen og køle af, samt sende en stafet til
sekretariatet med en klage. Alle andre kampe havde vi fine dommere og der
var slet ingen problemer.
Så
mødte vi de dejlige piger fra Hvidovre, det var der da nogen som mente og de
hang da også ud resten af stævnet. Nå, men tilbage til kampen. Jeg havde
givet besked på, at vi viste hensyn og ikke tacklede medmindre vi var ved
banden og på siden, men ikke hårdt. Jeg ved godt pigerne er vandt til, at
blive tacklet, men med flere spillere med en fin kampvægt, kan man altså
skade de små puds, helt unødvendigt og det er der ingen grund til. Men vi
skulle spille ishockey, løbe på skøjter og holde fart og tempo. Det gjorde
vi i sådan 6-8 minutter, så var vi foran med 3-0. Men så kom det der
legeskole og nu havde vi vundet. Det er da for let og hu hej, hvor det går.
Så chancerne blev pjattet væk. Jeg vil tro, at om det havde stået 7, 8 eller
9-0 ved halvtid, så havde det været udtryk for vores overlegenhed. Men vi
faldt mere og mere i søvn og ganske langsomt og sikkert, selvom jeg konstant
advarede om det og forsøgte, at vække jer, så åd pigerne sig ind ved smarte
kontraløb og pludselig stod det 3-4, altså var vi bagud. Jeg blev derfor
nødt til, at toppe for, at få uafgjort og det fik vi. Vi var da også
uhyggeligt tæt på at hive sejren, men indersiden af stolpen og ud, er jo
ikke mål. Her smed vi en sikker sejr væk. Flot kæmpet af pigerne.
Så
skulle vi rende rundt til kl. 20.50 før vi igen skulle i kamp. Dennegang mod
Aab 2. Denne kamp ville jeg vinde og følte mig sikker på, at det ville vi.
Jeg tænkte derfor, at hvis vi gjorde det og jeg tog 3 spillere med fra U.13,
så ville de måske få noget gejst og vilje til deres eget hold. Så på med
Martin, Matias, og Elmose. Vi spillede da også en meget flot kamp og der
blev gået til stålet. Dejligt var det specielt, at se det sammenspil der var
i kæderne, hvilket sammehold der var og den næsten hele tiden positive tale,
der var mellem spillerne. Alle blev spillet. Der var ikke noget med, at nå,
det er ham, der ikke er så god, så dribler jeg selv. Næh, der blev spillet,
som et hold. Og det gjorde da, at Niklas i kampene fik scoret 2 kasser, på
flot opspil. Men i den kamp var det Eberhardt, som stjal billedet med 3
flotte kasser og det kunne måske have været blevet til et par stykker mere.
Kun sort uheld forhindrede det. Men en dejlig kamp, som vi specielt i 2.
periode dominerede helt og holdent. Nichlas var også meget tæt på sit første
mål, men en benparade og en stolpe stod i vejen. Vi vandt med 4-2 tilsidst
og Aabdrengene tabte helt deres hoveder og ville hellere sidde i
udvisningsboksen, for dumme udvisninger. Her holdt vi os helt kolde. En
dejlig kamp og en fin sejr.
Sidste
kamp var mod Aab 1. Det var også sidste kamp i cuppen. Altså skulle vi
vandre rundt fra da vi stod op til kl.13.20, før vi skulle spille. Det var
laaaaaaaang tid. Men så kunne man jo slå tiden ihjel med nogle søde piger
fra Hvidovre. Her havde jeg 4 spiller med fra U.13. udovre de tre fra sidste
kamp var Tobias B. med som back, da Patrick L-P. blev syg og dårlig. Nå, men
vi kom bagud med 2-0 og langsomt fik vi spillet os ind i kampen. Lidt inde i
2. periode satsede vi hele butikken og toppede og tilsidst supertoppede vi.
Vi fik et meget pænt overtag i spillet og fik reduceret til 1-2. heefter
lagde vi pres og fler Aab spillere begyndte, at spille med musklerne, men
her kom de dog til kort, for sjændent har jeg set jer spillere lave så mange
fine, hårde og helt rene tacklinger, som sendte den ene Aab´er i isen efter
den anden. Det fik dommeren til, at bede om mere roligt spil og at han ville
sende spillerne i boksen eller i bad. Nå, men vi fortsatte vores spil og var
nu helt dominerende. Et fantastisk heppekor af forældre og U.13 spillere
gjorde det hele meget festligt. Desværre fik vi ikke fortjeneste efter
arbejde og vi måtte igen tabe knebent.
Skal
jeg samle op på stævnet, så må jeg sige, at mange spillede godt. Mange bør
have fået selvtillid og Emil var pludselig den holdspiller, jeg har savnet.
Her så vi det, som jeg gerne ser. Vi bruger hinandens styrker og svagheder.
Sumboliseret ved Niklas mål. Her træder Emil igennem i højre side runder alt
og alle, men kan ikke komme på mål, så han rykker bagom og lægger pucken på
skeen af Niklas stav, som bare sætter den i kassen. Se det er ishockey. Det
er holdspil. Det er når to spillere gør det, som træneren har sagt de skal.
Og hvis vi gør det flere gange, så kan man selvom man evt. skulle være et
dårligere hold en de andre, godt slå dem. Det er det hold, som bruger
hjernen bedst og spiller mest simpelt og direkte, som vinder i hockeykampe.
Vi spillede flot i mange kampe og specielt kæden med Eberhart, Niklas og
Andreas havde et sammespil (også med de backer, som var inde med dem). Det
burde nok have givet flere mål og Emil fik da skudtræning. Aldrig før, er en
back blevet spillet så meget i kampe, som her i Esbjerg. Gode skud, som dog
ikke gav kasse, men flere var tæt på. Nu mangler vi bare, at være først på
returpuckene. Personligt synes jeg, at vi ikke var så langt væk fra, at
vinde 4 kampe. Nu blev det til en. To nederlag på 2-1 uafgjort 4-4 og en
sejr på 4-2 vidner om gode tætte kampe. Og Esbjerg havde vi helt sikkert
hentet ind på, for vi havde overtaget kampen, da den blev afsluttet. Så alt
i alt gode kampe og en fed oplevelse. Tag det nu med i jeres videre
udvikling. Viljen til, at ville, skaber sejre.
Stougaard.
|
