Gladsaxe J 12.1

Hvidovre J 12.2

4

1

(0-4) (0-2) (0-1)

15.52 1 - 0 Frederik Eberhardt
23.41 1 - 1 Louise Hansen
25.59 2 - 1 Frederik Eberhardt (Tobias)
30.58 3 - 1 Frederik Eberhardt
35.36 4 - 1 Mick Grønvall (Frederik Eberhardt)

                                                                                                       





Opvarmningen er i gang.


 



Kampen skal til at starte.
 

Udvisninger:

Gladsaxe:  x 2 min.
Hvidovre: 1 x 2 min.

   

Pigerne (der skal spille topkamp i mod Rødovre på onsdag) var så heldige at vores "gamle" ven Stougaard havde inviteret til en træningskamp mod hans J 14.1 hold. Vi havde desværre, blandt andet, fået afbud fra 2 af vores backer aften før kampen, så det var ikke for at provokere, at vi havde taget Nynne med fra dameholdet :-). Det var vi nødt til, så vi lige kunne stille med 2 kæder. Vores piger gik frisk til sagen og vi er da helt med i 2/3dele af kampen. Ved stillingen 0-0 har vi en breakaway, men uheldigt for os, så redder Gladsaxes målmand skuddet. Lidt efter får Gladsaxe et mål som vores målmand nok får dårlige drømme om de næste mange nætre :-) Heldigvis får vi udlignet og tror igen på det. Desværre går der kun 1½ minut før det går galt igen. Vi går til pause og man kan mærke på Ib og Carsten at troen på sejr stadig er der, da de går på banen til sidste periode. 58 sekunder går der og så score Frederik sit og Gladsaxes 3 mål. Frederik er også med i det sidste mål, så vi må bare sørge for at dække ham op næste gang vi skal spille imod Gladsaxe...havde vi gjort det i dag, så havde vi vundet kampen 1-0 :-) - Vi må se at skaffe noget istid, så vi kan få en revanchekamp imod Stougaard og hans hold.     



Gladsaxe i angreb.

 

Gladsaxe skrev følgende om kampen:

Hej Alle! Ja, idag skulle vi jo have spillet mod Rungsted, men de havde glemt, at de selv havde cup. Vi var derfor nødt til, at se os om efter en modstander. Det stod hurtigt klart, at alle hold var optaget af opgaver, så vi måtte se efter en modstander fra U.12,2 rækken. Her ligger Hvidovres Pigehold på en pæn 1. plads, så det var naturligt, at spørge dem, nu da vi p.t. ligger sidst i 12,1 rækken. Vi startede kampen med alle 13 markspillere og det gik da sådan nogenlunde, men der er altså stadig nogen, som ikke er 100% tilstede, når de er på banen. Det er en hån mod jeres holdkammerater, som viser, at de gerne vil det her. Der er også en, som viser for meget, at han vil det her. Det er flot, at score mål og være der hele tiden, på det rigtige tidspunkt, men dine holdkammerater er også på banen. Se lidt på Mick, som idag nok spiller sin bedste kamp til dato, med flere flotte pasninger til sine medspillere, som så bare skal score. Nå, men den lærer vi af ik`, Epe. For man skal jo være et skarn, hvis man siger du spillede dårligt. Det gjorde du jo langt fra. Der var sikre indgreb i bageste geledder og i flere tilfælde var der da også gang i spillet, men vi skal altså væk fra en 1 mandshær og frem til en 5 mandshær. Vi skulle helt hen til 2 periode, før vi kunne få åbnet Hvidovrepigernes herodisk kæmpende forsvar. Vi får en kontra, som Lasse fører frem i højre side, med flere medspillere klar i venstre. Lasse vælger skuddet, som uheldigt for Hvidovrekeeperen, triller over hende og ind mod det tomme mål. Den havde måske nået hele vejen, men Epe var over den, som lyn fra en klar himmel og så stod det 1-0. Nu gik der noget tid med spil her og der. Hvis ikke jeg husker helt galt, spillede Mick "Ras" fri 3 gange, men pucken skulle lige varmes og lægges helt tilrette, så pigerne nåede, at ramme den. Så var det tid til målmandsbytte og mens vi gør os klar, er der et par backer, som lige synes, at de vil sove lidt i timen og 3 Hvidovrepiger, får lov til på skift, at skyde og tage retur, uden at I gør noget. Det endte såmen med en udligning. Det er altså bare ikke godt nok. Nå, men så måtte jeg jo gå på 2 kæder, for en forskel i vor favør, måtte der da være. Det kunne da ikke være rigtigt, at vi ikke kunne vinde en sådan kamp. Der går da heldigvis heller ikke lang tid, før vi tager et flot gennemspillet angreb, som Tobias afslutter med et godt skud fra venstre. Målmanden redder flot, men pucken ryger ud til højre og igen er Høgen Epe over den. 2-1, pause og ny is. Vi tager hul på 3 periode med et nyt flot angreb, hvor der afsluttes fra Mick og hvem er over returen? Ja, rigtigt gættet, Høgen Epe. Det skal måske være dit nyt navn? Nå, men vi har nu mange angreb frem mod Hvidovre målet og kun sort uheld, gode redninger fra Silke i Hvidovremålet, forhindrer den store målfest. Vi sidder nu på det hele og der er meget flot spil i perioder. Det sidste mål er et opspillet angreb helt nede fra egen zone og ind i modsatte zone, hvor Epe efter pasning til Mick, sammen med Ras, styrter ind foran mål, så keeperen intet kan se og så skyder Mick. Pucken glider bare stille og roligt ind ved højre stolpe. 4-1 og godkendt. Stougaard