IC Gentofte (junior 12.2) 

Hvidovre

5

2

(3-0) (0-1) (2-1)

             

00.13 1 - 0 Frederik Lippert-Larsen
08.51 2 - 0 Frederik Lippert-Larsen
09.28 3 - 0 Thomas Jensen (Andreas Hartvig)
16.21 3 - 1 Nynne Lave Glud
38.50 4 - 1 Thomas Otte (Bobo Higham)
41.35 5 - 1 Thomas Jensen (Christian Elmann Larsen)
42.16 5 - 2 Katrine Ellegaard

                                                                                                       



 


En ICG-spiller omringet af hele 5 piger.

 

Udvisninger:

Hvidovre: Ingen
IC Gentofte: 2 x 2 min.

Returkamp imod ICG som vi tabte til, med hele 14-1, første gang vi mødte dem. I dag havde vi afbud fra træner, holdleder og 5 spiller, så det var en lille trup, der var taget til Gentofte. Ib fik lagt taktik og pigerne gik på banen - Helt klar var de ikke, for ICG kom foran allerede efter 13 sekunder. (Hvordan kan det ske: Når dommeren smider pucken, så skal man altså være klar). I det 9énde minut gik det stærkt: 2-0 på et "rigtigt" mål og 3-0 på et mål, hvor pucken ramte en skøjte og snød vores målmand: Heldet havde vi ikke med os i denne periode.  2 periode gik straks meget bedre. Som sædvanligt (når vi er bagud med 3-0) så lavede pigerne mål. Det er som om, at vi er farligst, når vi er bagud med 3-0 for det er 3 gang i turneringen, at vi reducerer til 3-1:


Pigerne havde mange farlige forsøg.
 

Nynne tog en tur og sendte pucken sikkert i nettet. Resten af perioden kæmpede pigerne og det lykkedes dem for første gang, at vinde en periode i en turneringskamp. Meget glædeligt var det også, at vi i nogle af skiftene fik presset ICG i bund. Så var det tid til pause og taktik - I sidste kamp imod ICG, gik pigerne helt ned i 3 periode og tabte perioden med 9-0 (og i dag var vi altså en kæde mindre). Ib holdt en peptalk for pigerne og de gik (trætte) på banen. 5 minutter før tid får ICG 2 hurtige mål (nok mest p.g.a at der var ved at være "udsolgt" hos pigerne). Vi gik nu ned på meget korte skift og kort før tid, lykkedes det Ellegaard at reducere til 5-2 (Ellegaard skylder iøvrigt holdlederen i boksen en assist: Det var nemlig ham, der fik råbt hende til at "tage turen" - Gør det noget oftere for du kan jo godt.) For første gang laver vi 2 mål i en turneringskamp (sammen med den vundne periode og vores mindste nederlag i turneringen) så var det åbenbart rekordernes dag. Gad vide om Carsten kan mærke, at hans trænerstol er ved at blive varm :-)
Til slut vil jeg lige fortælle jer, at i forbedrede jer med 10 mål idag i forhold til sidst vi mødte ICG. Hvis i også kan forbedre jer med 10 mål, på søndag, imod Herlev ........ja så vinder i altså med 1-0 (sidste turneringskamp mod Herlev blev tabt med 9-0) - Jeg tror, at Herlev får sig en overraskelse på søndag. Ja, jeg vil gå så langt, at jeg vil påstå, at der måske ligger point og venter på os :-)             


Noget at styrke sig på før 3. periode.